Til forsiden
Nyhedsbrev December 2009

Du kan her læse en uddybelse af nyhedsartiklerne fra Danske Værters nyhedsbrev, udsendt december 2009.


Fra alle os til alle jer - rigtig glædelig jul!

Dorte Kiilerich til kamp for værtskabDanske Værter har indledt et samarbejde med Dorte Kiilerichs firma ”OpenHearted” som freelance instruktør og strategisk sparringspartner. Dorte har i løbet af sine 5 år hos VisitDenmark været meget engageret i etableringen og udviklingen af Danske Værter uddannelsen ikke mindst for at sikre sammenhængen mellem Danmark som rejsemåls strategier og branding værdier i forhold til indholdet i Danske Værter uddannelsen. Netop for at bidrage til at der er sammenhæng mellem det løfte markedsføringen afgiver og den oplevelse, som gæsterne møder under besøget.
Dorte udtaler om samarbejdet: "Synlig markedsføring er forudsætningen for kendskabet til din virksomhed. Evnen til at gøre service til værtskab er forudsætningen for en positiv præference for dit brand. At arbejde med sin egen adfærd og holdninger er et personligt valg, men det er virksomhedens omdømme, succes og ikke mindst din livskvalitet, det gavner mest. Danske Værter kurset hjælper alle deltagere til at se effekten af at beslutte sig for at arbejde med sine adfærd og holdninger."
Danske Værter temarrangementDanske Værter har hermed igen den store fornøjelse af at kunne tilbyde et spændende temaarrangement for alle certificerede Danske Værter.
Kom og lær hvordan du kan bruge storytelling i dit daglige arbejde med gæsterne.

Beskrivelse af temadagen
Temadagen er opbygget som en workshop, hvor der vil være et oplæg, men fokus vil være praktiske øvelser og små rollespil, som tager udgangspunkt i din egen hverdag, og hvor du selv er aktiv. Målet er, at du lærer at bruge klassisk fortælleteknik og sproglige billeder, så du bliver endnu bedre til at formidle de gode oplevelser i dit område. At du får mod og lyst til at spørge ind til gæsternes oplevelser, for på den måde at få de gode historier forærende til brug fremadrettet. At få indblik i de andre kursisters områder, for på den måde at få ny inspiration til, hvordan du kan udvikle dit eget.

Underviseren
Michael Lykke er professionel storyteller, instruktør og retorisk konsulent. Han turnerer over hele landet med sine storytelling-arrangementer og optræder årligt for ca. 2.000 mennesker.

Tid og sted
Temadagen foregår torsdag, den 04. marts 2010 kl. 9.00 – 17.00 i Odense – så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Indbydelser udsendes til alle certificerede Værter først i det nye år og vil da også være at finde på Danske Værters Univers.
Danske Værter julekonkurrenceDanske Værter vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og afslutter året med en lille julekonkurrence. Du kan vinde en ”dansk og dejlig” gavekurv, så du kan give dine julegæster et ekstra godt værtskab og sprede den dejlige juleglæde i juledagene.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en e-mail til sekretariat@danske-vaerter.dk med dit navn, postadresse, og telefon nr. samt emnetitlen ”Jul” inden fredag d. 18. december kl. 12, så deltager du i lodtrækningen om den flotte julegave - der selvfølgelig leveres inden jul.

Danske Værter - Kursus i værtskab

Danske Værter kursusmoduler

Kursusrækken Danske Værter består af en række forskellige tilbud. Du kan her læse mere om Danske Værter kursusmoduler

Danske Værter ønsker alle en rigtig glædelig jul!


Danske Værter KÆRVEJ 69A 6400 SØNDERBORG Tlf.: +45 88 43 71 01 KONTAKT